Håbet spirer blandt den danske ungdom!
Og sammen kan vi gøre håb til handling <3

Håbenetværket er er et aktivt handlingsfællesskab.

I Håbenetværket udforsker vi sammen vores visioner og håb for fremtiden, og vi eksperimenterer med, hvordan vi kan gøre dem til handling.

Vi mødes to gange om måneden, og det er gratis at deltage. Til Håbenetværksmøderne arbejder vi med Håbeforløb, hvor vi udvælger ét håb ad gangen, som vi arbejder på over to måneder.

Et håb kan fx være “mere vild natur i byen”, “tid til fordybelse i hverdagen” eller noget helt tredje. Vi arbejder både med små individuelle hverdagshåb og store kollektive samfundshåb.

Vi starter et håbeforløb op med inspirationsoplæg med forskellige mennesker, der til dagligt beskæftiger sig med det aktuelle håb. Derefter sætter vi rammerne for at Håbenetværket får en fri legeplads til at eksperimentere med, hvordan vi vil arbejde med at gøre håbet til handling.

Det er et præstationsfrit rum, hvor vi prøver ting af og udforsker sammen. Og så hygger vi os om det, lærer hinanden at kende og gør håbet til en social aktivitet.

Løbende afholder Håbenetværkets medlemmer offentlige events for andre nysgerrige, og en gang om året holder Håbnetværket ‘Håbets Dag’, hvor erfaringer og læringer om at omforme håb til handling deles.

Håbenetværket mødes i København.

VIL DU VÆRE MED?

Projektet er støttet af Tuborgfondet

Scroll to Top