BLIV MEDLEM AF GENERATION HOPE
Har du lyst til at støtte Generation Hopes arbejde med at sprede håb og handle for en fremtid, vi sammen har lyst til at leve i?
Så bliv medlem i dag!
Hvad bidrager dit medlemskab til?
Generation Hope er en bevægelse, der samler alle generationer under én: Generationen, der håber og handler. Det er dét, dit medlemskab bidrager til. Og som en stadigt ung organisation, sker det i etaper.
Du er som medlem en del af en bevægelse, som:
– Arbejder på at skabe en fælles fremtidsvision for unge i Danmark.
– Træner evnen til at håbe, og som allerede har gjort det med over 4.000 mennesker.
– Omformer apati og handlingslammelse til håb og handling.
Lige nu går dit medlemskabskontingent til drift af Generation Hope som organisation. Det betyder helt konkret, at du bidrager til at Generation Hope kan have en hjemmeside, et telefonnummer, en e-mail adresse, en bankkonto, en indsamlingstilladelse, et medlemssystem, og mere. Alt dette er nødvendigt for at Generation Hope kan facilitere organisationens aktiviteter. Generation Hopes arbejde kræver nemlig et fundament, som kræver ressourcer. Og dette dækkes på nuværende tidspunkt ikke af fondsmidler eller samarbejder. Så tak for, at du er med til at gøre dette muligt!
I næste etape, vil vi give håb tilbage til dig! Det betyder, at du som medlem:
– Vil få tilsendt viden i form af nyheder, forskning, og initiativer, der viser positiv udvikling, som flytter verden i retningen af den fælles fremtidsvision, vi nu er i gang med at skabe.
– Vil blive inviteret med til arrangementer, som inspirerer til forandring. Herunder en årlig medlemsfest, med inspirerende aktiviteter, oplæg og oplevelser.
I tredje etape, når fundamentet ovenfor er dækket, går dit bidrag til direkte handling på baggrund af, hvad vi igennem den fælles fremtidsvision har lært, er de største værdi pejlemærker. Det er en verden, hvor:
– Klimaet trives.
– Vi prioriterer det relationelle højere end det materielle.
– Hvor vi lever i fællesskab, hvor man stadigt kan være hele individer trods forskelligheder.
– Vi skruer ned for tempoet, så vi lever roligere.
– Vi ikke går på kompromis med fred og omsorg.
Det betyder, at medlemskontingenter i denne etape går til:
– Opkøb af natur, der omformer dele af Danmark til vild natur.