Kan du hjælpe os med at få unges håb for fremtiden til at gå viralt på de Sociale Medier?

Generation Hope søger en studentermedhjælper, der har evnerne til at skabe indhold til de sociale medier, som rammer, fanger og giver folk lyst til at videredele. 

I Generation Hope arbejder vi med at udvikle og udbrede metoder og events for unge, hvor de kan lege med, udforske og være kreative omkring de mange mulige fremtider, vi sammen kan skabe.

Når vi gør begreber som ‘fremtid’ og ‘håb’ mindre abstrakte og mere håndgribelige, sikrer vi, at alle kan bidrage til de kollektive visioner for vores fælles fremtid.

Derudover arbejder vi for at gøre unges håb for fremtiden til en unægtelig del af den offentlige debat, og det er her, du kommer ind i billedet!

Vi har råmaterialet i form af flere tusinde unges håb for fremtiden, men vi mangler dig, der kan omsætte det til godt content. 

Så hvis du er kreativ, skarp til content og elsker sociale medier, er det måske dig, vi leder efter!

Dine opgaver:

  • Planlægge og producere content til sociale medier
  • Skrive opslag til bl.a. LinkedIn, Instagram og TikTok
  • Udvikle idéer til kampagner og content-serier
  • Hjælpe med video, grafik og billedredigering
  • Overvåge engagement og performance på sociale medier
  • Bidrage til den daglige kommunikation og branding

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en uddannelse (om den er relevant er ikke afgørende, så længe du har lyst til at skabe content)
  • Har flair for sociale medier og digital kommunikation
  • Er kreativ, selvstændig og initiativrig
  • Har erfaring med Canva, Adobe eller lignende værktøjer
  • Har forståelse for trends og algoritmer på sociale medier
  • Har lyst til at sprede håbet for den fremtid, vi sammen kan skabe

Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt studiejob med ansvar og udviklingsmuligheder
  • Erfaring med kommunikation og marketing i praksis
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vores digitale tilstedeværelse

Praktiske oplysninger:

  • Stillingen er på 15 timer/ugen.
  • Vi kan tilbyde 150 kr/timen.
  • Arbejdsstedet er på Generation Hopes kontor på Sankt Peders Stræde, København K, og til events på andre lokationer. Der er mulighed for hjemmearbejde.

 

Om Generation Hope: 

Generation Hope har til formål at træne evnen til at håbe og forestille sig mulige fremtider.

Målet er herudover at gøre håb til handling, så vi kan begynde at skabe de fremtider, vi håber på. 

Generation Hope har ligeledes til formål at indsamle unges håb, drømme og tanker om fremtiden, og ud fra disse udarbejde kollektive visioner for, hvordan bæredygtige og omsorgsfulde fremtider kan se ud.

Med andre ord er vores formål at skabe og indsamle håb og visioner for fremtiden, der kan blive til konkret og håbefuld handling. Både individuelt og kollektivt.

Organisatorisk er Generation Hope en demokratisk organiseret ikke-erhvervsdrivende forening, støttet af Nordea-fonden samt af medlemsskaber og samarbejder. 

Vores formål er at skabe den fremtid, vi håber på ved at fremme håb og handling. Vores arbejde tager udgangspunkt i ‘Hope Theory’, som ser håb som en kognitiv proces, der kan trænes.

Vi har eksisteret siden 2023 og har afholdt workshops med over 4.000 unge og indsamlet det vi kalder Kærlighedsbreve til Fremtiden fra over 3.000 unge. Over de næste tre år skal vi afholde workshops for yderligere 15.000 unge. Det har vi fået støtte til af Nordea-fonden.

Vi består af Håbenetværket, en rådgivergruppe, en bestyrelse, to fuldtidsansatte samt to studentermedhjælpere – hvoraf du vil være den ene af dem.

 

Ansøgning: 

Send din ansøgning, CV og et par eksempler på content du har lavet til nanna@generationhope.dk med emnefeltet “Studentermedhjælper til Håbets Stemmer” senest 10. august.  

Samtaler afholdes løbende, så jo før du sender din ansøgning ind, jo bedre. Vi leder ikke efter perfektionisme, men efter en, der har lyst til at være med til at sprede håbet sammen med os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Studentermedhjælper Håbets Stemmer
Scroll to Top